Løsningsforslag Bygning af pentominoerne Det er en god ide at systematisere undersøgelsen ved bygningen af pentominoerne. Hvor mange kan jeg få som er 5 i højden? 1 (en stang på fem) Hvor mange kan jeg få som er 4 i højden? 3 Hvor mange kan jeg få som er 3 i højden? 8 Hvor mange kan jeg få som er 2 i højden? 0 (Hvis højden er to, vil bredden blive tre, og de er så talt med ovenfor) Hvor mange kan jeg få som er 1 i højden? 0 (Hvis højden er en, vil bredden blive fem, og de er så talt med ovenfor) 
Bygning af rektangler Når Rektanglerne skal bygges, er der flere muligheder. 12 ˖ 5 = 60, så rektanglernes arealer skal være 60. Hvis vi ser på divisorer til 60 får vi følgende muligheder: 1 ˖ 60, 2 ˖ 30, 3 ˖ 20, 4 ˖ 15, 5 ˖ 12 og 6 ˖ 10. 1 ˖ 60 og 2 ˖ 30 er umulige at bygge, da der findes flere brikker, som er tre på den smalleste led. Der findes to forskellige løsninger til 3 ˖ 20. Der kan bygges rektangler i følgende størrelser: 3 ˖ 20, 4 ˖ 15, 5 ˖ 12 og 6 ˖ 10. De kan endda alle bygges på flere forskellige måder. Herunder ses eksempler på korrekte løsninger. Der findes flere.
|