Hvad kan bedst betale sig? August har set på et smart løbeoutfit i byens sportsforretning. T-shirt 239,95 kr., Tights 399,95 kr. og Løbetrøje 449,95 kr. Umiddelbart er det lidt dyrt; men der er mulighed for at få rabat. August kan få 10 % studierabat, og så reklamerer forretningen med 30 % i anledning af Black Friday. Nu funderer August over, hvad der bedst kan betale sig. Skal han først vise sit studiekort og få 10 % og derefter få 30 % af resten? Eller skal han først få 30 % af hele beløbet og derefter de 10 % studierabat? Hvad ville du foreslå August? Kan du bevise det, du vil foreslå ham? |