Løsningsforslag Når to forskellige lykkehjul spiller mod hinanden, er der 6 ˑ 6 = 36 udfald, da hvert felt på det ene hjul kan kombineres med hvert felt på det andet hjul. Eksempel 1: Lykkehjul A mod lykkehjul B. Ved 24 (4 ˑ 6) ud af de 36 udfald vil A vise 4, mens B viser 3, altså point til A. Ved 12 (2 ˑ 6) ud af de 36 udfald vil A vise 0, mens B viser 3, altså point til B. Altså er A’s sandsynlighed for at vinde: 24/36 ≈ 0,67 Eksempel 2: Lykkehjul C mod lykkehjul D. Ved 12 (3 ˑ 4) ud af de 36 udfald vil C vise 5, mens D viser 2, altså point til C. Ved 6 (3 ˑ 2) ud af de 36 udfald vil C vise 5, mens D viser 6, altså point til D. Ved 18 (3 ˑ 6) ud af de 36 udfald vil C vise 1, mens D viser 2 eller 5, altså point til D. Altså er C’s sandsynlighed for at vinde: 12/36 ≈ 0,33 Hvis vi opstiller det i tabeller, ser det sådan ud:
Du kan altid vælge et hjul med større vinderchance, uanset hvad din modspiller vælger. C og D har større sandsynlighed for at vinde end A. A har større sandsynlighed for at vinde end B. D har større sandsynlighed for at vinde end C. B har større sandsynlighed for at vinde end D. Det må vel siges at være noget af et paradoks. |